Om Grundtvig i Maries Have

 

Grundtvig (1783-1872) udvikler sig i glæde ved folkeligt liv og virke. Han har elementær sans for folkesundhed. Ser mennesker i virksomhed og bevægelse. Han kan være udfordrende. Men hans ords ligefrem sangbare poetiske skaberkraft og hans historisk-poetiske vidsyn virker som fødselshjælp for det jævne liv, som overalt i hans samtid bryder frem og i folkemunde udtaler sig som ”hjerte vakt for ånd”.

 

Rudolf Steiner-ordsproget overfor er skabt efter Grundtvigs død. Men forfatteren af disse linjer indestår for, at det i det mindste har løst min tunges bånd i forsøget på at udtale, hvem den levende Grundtvig er her og nu! Grundtvig ser jeg kaste et kærligt blik til sit kvindeligt og hjerteligt stemte lille folk, og nu føjer han i ordsprogets ånd med sin sans for folkesundhed sin enkeltsjæls kraft ind i det folkelige fællesskab.  Men for at kunne gøre det, må han selv først blive til i og med den menneskesjæl, der spejler hele fællesskabets tilblivelse i det 19. århundredes dansk-folkelige livsdrama.

 

Som kunstner, præst og politiker vokser han støt og roligt frem til afklaring. Det går nu ikke så stille af. Men alligevel når han fra omkring 50-årsalderen efterhånden at blive i dybeste forstand en af ”de stille i landet”, der i sin senioralder udstråler skabende ydmyghed over for den folkelige livsoplysning og myndiggørelse, der i det 19.århundredes danske bondesamfund vokser op nedefra med ”de gudelige forsamlinger”.

Nordens Mytologi fra 1832, og ikke mindst dens fortale, bliver en folkelig inspirationskilde og en vigtig etape på vejen. Mands-Minde-foredragene ligeledes, holdt regelmæssigt over det sidste halvår i 1838. Grundtvig hæver her menneskesjæls-spejlet op i et mundtligt levende samvær til håb og trøst for fællesskabets tilblivelse. I 1849 er han politisk aktiv ”på tinge” ved Grundlovens indstiftelse. Samtidig er det holstenske oprør brudt frem! De hidtil ledende lag står delvis handlingslammede! Hvad kan vende nøden? Det spørgsmål drøfter han under fremvæksten af venskab og kærlighed med den mest kække og generøse samtalepartner, Marie Toft, der 1851 skulle blive hans anden kone. Atter en enkeltsjæl, der i sin fulde kraft lever i fællesskabet. De sætter ikke deres lid til en ny helstatsløsning for enhver pris, men forudser bæredygtige løsninger gennem en omfattende folkelig og venskabelig belivelse og forvandling af det danske samfund indefra.

 

Sammen ser de tydeligt den mand, som ved sin enkeltsjæls kraft vil kunne indestå for det næste skridt i det folkelige opbrud til et venskabeligt samfund. Det handler om skridtet ind i grundlæggelsen af en fri og folkelig ”ordets skolevirksomhed”. Manden er Chresten Mikkelsen Kold, nylig hjemkommet fra udlændighed. Grundtvig skriver meget til opvækkelse ved ”det levende ord”, men Kold, som en vadmelsklædt Sokrates, vil nu centrere hele sit opbyggelige liv heri som samliv og samtale med børn og unge. Helt op i sin seneste alder lader Grundtvig igen og igen hele fællesskabet opstå i menneskesjælens spejl - i foredrag på ”Marielyst” højskole: Højskolen selv er navngivet efter hans elskede Marie og grundlagt 1855 umiddelbart efter hendes død. Den blev startet på en grundkapital, som han og Marie havde drømt om at donere til højskoleformål. De drømte om Maries Have som højskolens sted, på Rønnebæksholm altså. Hér ville de gerne se Kold som forstander. I stedet gik donationen efter Maries død til rejsning af en hovedstads- højskole med en del aktive Kold-skeptikere som medarbejdere. De lod dog Grundtvig frit udtale sin uhørte, men i sandheds ånd uomgængelige, påvisning af levende vidnesbyrd om den Koldske enkeltsjæls-kraft: ”Se, hvor livet blomstrer i hans fodpor!” Da er Grundtvig blevet en af de mest stille i landet, der gennemtrænger fællesskabet med sit milde lys. Ham, om hvem Hostrup i et senere tilbageblik digtede følgende strofe: ”En kæmpe han var i al sin færd, hvem frygten aldrig lammed” (1883).    

 

April 2013, Leif Hansen

 

Udrundne er de gamle dage, som floder i det store hav.

Men lovet være Himlens Gud, de ædles æt dør aldrig ud.

                                                  N.F.S. Grundtvig

​

​