Intet menneske formår at leve alene, hvilket fremstår tydeligt i barndom og alderdom

Om Marie

Marie Toft som folkelig iværksætter

 

Marie Toft overtager i 1841, som 27-årig enke, ledelsen af herregården Rønnebæksholm ved Næstved efter sin tidligt afdøde mand.

 

Fra sit korte livsfællesskab med Harald Toft viderefører hun interessen for folkeligt åndsliv og iværksætterkultur. Hun engagerer sig hjerteligt i folkets egen dannelsesproces til myndighed i åndsliv, retsliv og næringsliv. Hun stiller i fuldt omfang sit eget livs ressourcer til rådighed, så Rønnebæksholm både bliver en velfungerende landbrugsvirksomhed og et vækstcenter for ny folkelig kultur. Dette vækstcenter spejler omkring 1849 hele Danmarks situation:

 

Åndelige vækkelser i folket viser omfattende virkninger.

Det nordiske nedarvede retssyn sætter nye vækstskud med indførelse af religions- og forsamlingsfrihed i sammenhæng med Grundlovens givelse.

 

Bestræbelser på landboreform sigter mod bøndernes ejendomsretslige stilling som frie aktører i landbrugserhvervet.

En lille kronologi rundt om ”Venligheden” 

i Maries Have på Rønnebæksholm

 

I 1846 træder Grundtvig ind i Maries liv. Hermed indledes et virksomt venskab.

 

I 1847 er de frie skolers og højskolers uriværksætter, Chresten Kold, vendt hjem til Danmark efter sin udlændighed i Tyrkiet.

Fra 1849 bliver Kold snart tydelig som folkelig iværksætter inden for Maries horisont.

 

I 1851 gifter Grundtvig og Marie sig. Venskab er blevet til det varmeste livsfællesskab. På dette grundlag og dog fra vidt forskellige synsvinkler ser de begge med stigende sympati Kolds folkelige arbejde på Fyn og understøtter ham heri.

 

I juli 1852 bliver der i den fjerneste ende af Rønnebæksholms have lagt grundsten til et separat ”værksted” for den altid flittigt arbejdende Grundtvig. Marie organiserede selv byggeriets proces. Men byggeriet tog lang tid og den lille bygning i røde mursten stod først færdig til indvielse efter Maries uventede død.

 

I 1853 ved Grundtvigs 70-års fødselsdag drømmer de sammen om at anvende en pengegave på 7000 rigsdaler som anlægskapital til en folkelig højskole på Rønnebæksholms jord og med Chresten Kold som forstander. Med denne drøm foregriber de udviklingen af de danske folkehøjskoler. Deres syn på Kold som den inspirerende praktiker i forhold til folkelig livsoplysning skulle vise sig frugtbart over hele Danmark og Norden i årene fremover. Ikke blot friskolerne men også højskolerne kunne med rette kalde sig Grundtvig-Koldske.

 

Den 9. juli 1854 dør Marie, efter at have født sønnen Frederik Lange, af en akut indtrådt brystsygdom.

 

I september 1854 på Grundtvigs fødselsdag bliver ”Venligheden” indviet og navngivet af Grundtvig.

 

Den 4. august 1855 sætter Rønnebæksholms bønder en mindesten på Mogenstrup ås for deres kære Marie med indskriften:

 

”Kierlighed og høiagtelse haver rejst denne støtte for Anna Marie Elise Grundtvig, født Carlsen. Fra 1839 til 1854 var hun ejerinde af Rønnebæksholm. Afskaffede hoverie skienkede iagtfrihed og overdrog ejendomsret, ikke til sit eget, men til sine undergivnes vel. Derfor vil hendes minde altid leve. Hendes siæl er hos Guds engle,

hun var vor Frelser kiær. Hun var os kiær”.

​

​